cycle Arrow Right

Leg og tryghed til ukrainske børn

Hjælp børn på flugt fra krig

Der er fortsat stort behov for hjælp til Ukraine. Din donation hjælper, hvor behovet er størst lige nu.

350 kr.

Efter et år med krig er ukrainske børn fortsat på flugt og det har voldsomme konsekvenser for deres liv. Med din støtte kan vi etablere trygge væresteder i Rumænien, Moldova og Polen med legerum, undervisning af børnene og psykologhjælp. På den måde kan du være med til at give børnene deres barndom tilbage!

  • Fradragsberettiget donation til PlanBørnefonden
  • Din donation hjælper, hvor behovet er størst lige nu

Casen

3-årige Liliana er ankommet med sin tvillingesøster og mor til en flygtningelejr i det centrale Moldova efter at have flygtet fra Ukraine. I samarbejde med en af vores partnere Amici di Bambini, har vi etableret særlige legeområder, hvor pigerne kan mødes med andre børn og lege i trygge omgivelser.

Mere end 7 millioner mennesker er flygtet fra Ukraine siden Ruslands Invasion af Ukraine. Vi ved, at børn er særligt sårbare i kriser som den, vi ser lige nu. De har brug for psykologisk hjælp og tryghed. Derfor støtter vi også lige nu ukrainske børn på flugt i Rumænien, Moldova og Polen. Vores arbejde, som er støttet af private danskere og Udenrigsministeriet betyder blandt andet, at vi kan oprette trygge legerum for børn og deres forældre. I Moldova kalder de dem ludoteker – en kombination af legestuer og biblioteker, som børnene kan bruge med deres forældre og få en følelse af normalitet tilbage i hverdagen. Der er pædagoger og lærere til rådighed samt mulighed for psykologisk og juridisk støtte til familierne. Ludotekerne gør en enorm forskel for børnenes følelse af tryghed. De er etableret på skoler og tidligere børnehjem, og som noget nyt er de også kommet på hjul, så mobile enheder kan køre rundt til forskellige områder og nå endnu flere børn og familier.