cycle Arrow Right

Beskyttelse af børn og unge

Hos PlanBørnefonden er vores vigtigste opgave at beskytte børn og unge og sikre deres rettigheder i vores programlande. Vi har derfor nul tolerance over for alle former for overgreb og misbrug samt en klar politik om beskyttelse af børn og unge, som alle ansatte, partnere, frivillige og sponsorer skal overholde.

I vores arbejde er det vigtigt for os, at vi har sikre fremgangsmåder, tilgange og miljøer for børn og unge, der respekterer, anerkender og imødekommer de konkrete beskyttelsesbehov. Børn og unges rettigheder skal respekteres uanset alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, nationalitet, etnisk oprindelse, hudfarve, race, sprog, religion og ideologi, civilstand, handicap, fysisk og mental sundhed, familie, socioøkonomisk og kulturel baggrund, klasse, eventuel straffeattest og alle andre aspekter af deres baggrund eller identitet. Ulighed, marginalisering og diskrimination udfordres og accepteres ikke i nogen afskygninger.

Alle børn og unge, der optræder i vores kommunikation, har alle givet deres samtykke til, at vi deler deres historier og billeder.

Du kan læse vores politik om beskyttelse af børn og unge her:

Global Politik: Beskyttelse af børn og unge

Kontaktperson vedr. beskyttelse af børn og unge er Johan Emil Østergaard: [email protected]