cycle Arrow Right

Handelsbetingelser

GENEREL INFORMATION

Webshoppen Planshop.dk ejes og drives af PlanBørnefonden CVR-nr. 2035 6731, Mimersgade 47, 4. sal, 2200 København N.

Disse handelsbetingelser finder anvendelse, når du lægger en bestilling på donationer, gaverbeviser eller fysiske varer på Planshop.dk. Handelsbetingelserne kan løbende blive opdateret, og vi beder dig derfor godkende vores handelsbetingelser, hver gang du handler hos os.

Vi bestræber os altid på, at donationer bliver allokeret til dertilhørende valgte formål, men gaverne i Planshoppen er ikke nødvendigvis én til én, da donationerne kan blive allokeret til andre projekter, hvor de gør mest gavn. 

Bestilling og betaling

Der kan handles på webshoppen 24 timer i døgnet, med undtagelse af tidspunkter, hvor webshoppen er lukket som følge af vedligeholdelse. Bestillinger, der er afgivet på en offentlig fri- eller helligdag, vil blive behandlet den følgende hverdag.

Bestillinger foretages ved, at du vælger de varer, som du vil købe, og lægger dem i ”indkøbskurven”. I kurven vil du have et overblik over prisen for varerne. Eventuel ekstra betaling for porto- og ekspeditionsgebyr ved køb af fysiske varer, vil først blive udregnet, når du står i indkøbskurven. Alle priser er angivet i danske kroner.

Når du er klar til at bestille, klikker du på ”Indkøbskurven”, hvor du – efter at have tjekket at dine varer i kurven er korrekte – klikker på ”Gå til kasse”.Her indtaster du dine kontaktoplysninger og  vælger betalingsform. Du kan ændre indhold i indkøbskurven helt frem til, at du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”Gå til betaling”.

Du kan vælge at betale med MobilePay eller betalingskort. Betalingskort kræver blot, at du anfører kortnummer, udløbsdato samt kontrolcifre fra dit kort. Derudover skal du have dit MitID ved dig, da dette skal anvendes til bekræftelse som en ekstra sikkerhed ved bestilling. Data, som du sender i forbindelse med brug af betalingskort, er krypterede.

Hvis din ordre kun indeholder gavebeviser eller donationer, vil beløbet blive trukket fra dit betalingskort med det samme. Vi trækker først beløbet for bestilte fysiske varer, når de afsendes fra lageret. Der kan aldrig trækkes et beløb større end det, du har godkendt ved købet.

Når du har bestilt en vare hos os, modtager du på mail en kvittering for vores modtagelse af din ordre. Dette er en ordrebekræftelse, og der er indgået en bindende købsaftale, når du modtager denne.

Levering og leveringstid:

Hvis du har købt gavebeviser, modtager du først en ordrebekræftelse og dernæst en faktura med link til download af gavebevis samt gavebevis vedhæftet som pdf.

Du kan vælge den leveringsadresse, du ønsker, til fysiske varer – for eksempel din arbejdsplads. Vi leverer varer til Danmark,, Grønland og Færøerne.

Vi bestræber os på at behandle ordrerne så hurtigt som muligt. Under normale omstændigheder kan du forvente at modtage din bestilling af fysiske varer efter 5-7 hverdage. I perioder med helligdage og i forbindelse med ferier kan leveringstiden dog være længere.

Skattefradrag

Køb af gavebevis donationer er fradragsberettigede, da de er at betragte som rene donationsbidrag til PlanBørnefonden. Vi indberetter automatisk transaktionen til Skat, når du har angivet dit CPR-nummer. Alle køb af fysiske varer igennem planshop.dk betragtes som varekøb og er derfor ikke fradragsberettigede.

Fortrydelsesret og returnering:

Fortrydelsesretten gælder ikke for køb af gavebevis og donationer.

Der gives 14 dages fortrydelsesret på fysiske varer købt hos Planshop.dk.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget dine bestilte varer. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os skriftlig meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af dine varer. Dette kan gøres via mail til [email protected]. Vær opmærksom på, at vi kun tager imod ubrugte varer.

Hvis du benytter dig af fortrydelsesretten, skal du selv betale portoen. Du bedes angive ordrenumeret, når du returnerer varen. Når vi har modtaget varen og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan benyttes, overfører vi pengene til din konto. Pengene vil blive tilbagebetalt til samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved den oprindelige transaktion.

Du kan sende dine varer retur til:

PlanBørnefonden

Mimersgade 47, 4. sal

2200 København N 

REKLAMATION – HVIS DER ER NOGET GALT MED VAREN

Varekøb er omfattet af købeloven, herunder reglerne om mangler. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som mulig.

Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til [email protected]. Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Varen skal sendes til:

PlanBørnefonden

Mimersgade 47, 4. sal

2200 København N


Når du returnerer varen, bedes du samtidig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige portoomkostninger ved at sende varen retur til os.

Klagemuligheder

Såfremt du har en klage, anbefaler vi altid, at kontakte os på [email protected] eller telefon 70 22 12 11 alle hverdage kl. 10-15.

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail [email protected]

Persondata

Når du giver en donation med eller uden gavebevis via Planshop.dk, skal du som minimum oplyse:

Hvis du bestiller et gratis download, skal du som minimum oplyse:

Når du køber en fysisk vare via Planshop.dk, skal du som minimum oplyse:

Data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt. Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger.

Ved bestillinger på Planshop.dk bliver du automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet, ved at kontakte [email protected].

Du kan læse vores gældende persondatapolitik her: PlanBørnefondens persondatapolitik (planbornefonden.dk)

LOVVALG OG VÆRNETING

Køb af varer på Planshop.dk er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.

Kontakt

Alle henvendelser bedes rettes via mail til [email protected]