cycle Arrow Right

Giv et menstruationskit

150 kr.

Piger i verdens fattigste lande har ikke råd til bind. For 150 kroner kan du give pigerne bind og seksualundervisning til både drenge og piger. På den måde kan vi punktere de myter, der stigmatiserer og diskriminere pigerne.

  • Fradragsberettiget donation til PlanBørnefonden
  • Din donation hjælper, hvor behovet er størst lige nu

Unge uddeler bind og taler højt om menstruation

Da Cynthia fik sin menstruation for anden gang, skete det, mens hun var i skole. Pludselig kunne hun høre drengene grine bag sig. Hun så, at de pegede på hendes kjole.

”Du har blodpletter på din nederdel,” sagde en af pigerne til hende, og den unge Cynthia blev ramt af skam. Hun havde ikke hørt om menstruation og vidste ikke, hvordan man skulle håndtere den.

I lande som Kenya er det unormalt at tale om menstruation, ligesom mange piger ikke har råd til bind. Og når mange af skolerne ikke har god adgang til rent vand og toiletfaciliteter, ender mange piger med at blive hjemme fra skole, når de har menstruation, af frygt for at bløde igennem og blive udskammet.

Nogle piger tager desperate metoder i brug for at få fat i menstruationsbind, fortæller Cynthia.

”De har sex i bytte for menstruationsbind. Manden giver hende penge, så hun kan købe bind.”

Cynthia er en af de unge frivillige, der arbejder for at uddele bind og aftabuisere menstruation blandt drenge og piger. Når pigerne kan tale frit om menstruation og har mulighed for at håndtere den, behøver de ikke blive hjemme fra skole eller gå i seng med mænd i bytte for bind.

Når du støtter vores arbejde, kan vi uddele bind og give seksualundervisning til både drenge og piger i Togo, så endnu flere piger kan blive i skolen.